Menu

Johan Thomas Lundbyes dagbøger

13. jun. 1845

Wesel 13 Juny Fredag
Da jeg iaftes i Münster gik hen til Posten, for at lade mig melde til Reisen, studsede jeg først ved at see en gammel gothisk Kirke: Lamberti, det var den første jeg havde •27• nogensinde seet – og dernæst en heel Gade, hvor man ved Siderne gaaer hele Veien under fremspringende gothiske Buer – saa: den deilige Hovedvagt med sin høie, ziirlige gothiske Gavl, der løb op saa let og fiint gjennembrudt, at den i det sildige Solskin mod den dybe Aftenhimmel, [overstreget: gjor] som |man| allevegne saae igjennem, gjorde en mageløs Virkning. Det var den første Gang jeg saae en gammel Stad fra Middelalderen, som jeg vidste Tydskland skulde have adskillige. I disse skjønne Huse, boer der ogsaa smaalige, sneverhjertede Folk? det Hele seer saa idealt ud – i Vagten – der var jo ikke køllertklædte Stridsknægte med lange Partisaner, men stivt uniformerede preusiske Soldater. Nu kom jeg til Domkirken, ogsaa en imposant Bygning, idetmindste for en paa slige Sager fattig Nordbo; ved Siden er en yndig skyggefuld, dunkel Plads, beplantet med høie, ranke, løvrige Træer; det var et Indtryk som det, Sorø har gjort paa mig, men langt mægtigere. Her laae Posthuset, og det maa man lade Preuserne: at deres Schnellpost er fortrinlig; paa det første Slag af 9 sagde Karlen: hip! og vi fore afsted, 11 tydske Mile i 7 Timer. Med Omnibussen havde jeg været fra Kl: 10-6¾ om 6-7 Miil. Nu skal jeg ombord paa et af Rhindampskibene, men er endnu slet ikke oplagt til at standse ved Düsseldorff.

•28•
Wesel 13 Juni 45. Fredag
Jeg maatte vente mere end en Time nede ved Rhinen og sidder endnu der og venter, men jeg kan see Røgen af Dampskibet. Her er forøvrigt meget net at vente; man har spændt Seil op mellem Træerne, hvorunder mange Mennesker sidde, næsten alle med baiersk Øl og Cigarrer. Ved et Bord sidde en Deel Soldater, hvoraf een har paafaldende Lighed med Carl. Wesel er en stærk Fæstning og har Besætning af et heelt Linie Inf: Regim: 10 Comp: Art: en Deel Uhlaner og Pionerer. Indkjørselen minder ved sine Krumninger og Port om Kronborg – (og vel mange andre).

ombord paa Dampskibet om Form.
Rhinen begynder i det mindste her ved Wesel meget tarveligt, dens Bredder ere ganske flade og det kjønneste, jeg ved et Par Timers Fart har seet, var 3 Køer, som paa Strandbredden krøb i Ly bag nogle Buske for den voldsomme Sol.
[Tilføjet i margin:] |Heden var næsten utaalelig idag, hvilket en af de preusiske Soldater udtrykte saaledes idag: at det var e ganz unnitze Hütze!|

Düsseldorff 13 Juny
12 – – for en deilig Slags Fisk ombord paa Dampskibet. Dog spiste jeg ikke ved table d’hote, hvor jeg lagde Mærke til, at man desforuden fik Suppe, Steg Kage og Confect; jeg nøiedes med Levningerne.
3 Silbgr: – for Kaffe
4 – – for Thee og Smørrebrød
4 – – for Cigarer, da min Tobak desværre var indpakket
5 – – for at bringe Tøiet til Hotel royale, hvor jeg ankom omtr Kl: 10 Aften. Det var en Lettelse: at være fri for Vognens Skumplen og Støvet paa Landeveiene.
1 Thal: 4 Sgr for Dampskibsbillet.
2 Th 2. Sgr. Sum

•29•
[Tegninger af æsler og en hest, Telgte 12. juni og Düsseldorf 14. juni]

•30•
[Løs tegning af Kaiserswehrt ved Frankfurt, 13. juni]

•31•
Düsseldorff 13 Juny 45. Fredag
Hvorfor nu altid saa hidsig! blev det nu ikke alt ret godt? er jeg ikke langt bedre idag, og blev Rhinen, om end ikke henrivende, saa dog vel værd at see paa? Kun Taalmodighed! Kysterne vare af og til, skjøndt flade, dog ret kjønne, smaae Byer laae enten lige ved eller i kort Afstand fra Bredderne, og ved en af disse: Kaiserswehrt saae jeg de Ruiner, som jeg i al Hast Kradsede op paa den foregaaende Side. – Der var en Ting, som morede mig, og som jeg gjentagne Gange havde Leilighed at see, det var nemlig: hvorledes de trække de lange, lige Flodskibe med Heste, som gaae paa Breden, 4-5-6 foran hverandre, Karlene ridende paatvers og pidskende dem ubarmhjertigt. Og endelig gjorde jeg Bekjendtskab med en vakker Hollænder: en Hr van den Brandeler, som med sine Forældre, en Søster og yngre Broder gjorde en Reise til Bonn, hvor de for Moderens Helbreds Skyld vilde blive i en 3 Maaneders Tid, og hvor jeg altsaa muligt vil støde paa dem. Han gav mig sit Kort og bad mig, om min Hjemvei falder over Dortrecht, da at besøge dem der. – Og nu i det aabne Vindue en Pibe til Udsigten over Rhinen, det lyder stort! og saa til Køies. –

•32•
20 Sgr. – Kort over Rhinen. – Justitsraad Freunds Pige gav jeg i Altona en Sølvmynt i Drikkepenge, men jeg veed ikke, hvad den gjaldt. Jeg gad gerne have Regnskabet saa fuldstændigt som muligt; men der mangler meget mere.

  1. Lundbyes ældste storebror, Christian ”Carl” Lundbye (1812-1873).

  2. Johan Frederik Freund (1785-1857), kongelig møntmester i Altona og bror til billedhuggeren Hermann Ernst Freund.

Fakta

PDF
13. jun. 1845
Dagbog E, side 26-32

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS19996

Bjarne Jørnæs (red.): Johan Thomas Lundbye. Rejsedagbøger 1845-1846, Statens Museum for Kunst 1976, s. 30-35; Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 281-285