23. jun. 1845

Mandag 23 Juny. Basel
1 Fr 10 Sous Jeg har idag været i Bibliotheket, hvor tillige en betydelig Samling af Billeder findes. Største Delen og i hvert Tilfælde den betydeligste Deel er af Hans Holbein; der er deriblandt ganske mageløse Sager, saa som:

• Rasmus Rotterdams Portrait i Profil; han sidder og skriver, jeg har før seet det stukket. Det er et deiligt Billede.
• Frøken v: Offenburg. Blikket halv sænket, den ene Haand fremstrakt, en Deel Guldpenge ved Siden. Det er tegnet og modelleret med en overordentlig Fiinhed og Hovedet i sig selv er meget kjønt. Hun er malet endnu engang med en lille Dreng, der er kaldet Amor, ogsaa deiligt, men det første behager mig mere.
• Holbeins Kone og to Børn. Et deiligt Malerie, Hovederne næsten i naturlig Størrelse. Hvor er den lille Pige dog herligt opfattet, med samt sin store, plumpe Mund. •63• Det er i det hele taget dog en Glæde at see hans Billeder, saa ganske frie for al Smigren, ganske troskyldigt opfattede, som de Mennesker vare, han skulde male.
• Ammerbachs Portrait.

Ja, der er flere, men jeg har i Cataloget mærket dem, der især glædede mig, og vil kun her opskrive Perlerne. Saaledes blandt Tegningerne.

• Borgmester Meyer, hans Kone og elskværdige Datter. Denne Pige, saa lidt kjøn, har altid forekommet mig saa mageløs from og qvindelig, og nu her at see Holbeins egen Tegning til dette Hoved, det var rigtignok en Glæde. Kun Skade, at det var blot Hovedet; hendes hele Stilling er i Billedet, efter Kobbere at dømme, ganske henrivende. O, I tomme, hule Idealister! gaa til denne Pige, hun er ikke kjøn, men der er en Fromhed i hendes Holdning og Udtryk, som I forgjeves ef- •64• terstræber, ved at kaste alt det tilfældigt menneskelige bort. Lad os dog blive ved Jorden, naar selv den er et saa tro Speil af Himlen. – Af Forældrenes Hoveder behager Faderens mig meest, skjøndt ogsaa Moderens er deiligt; men Faderens Øie er saa vidunderlig deiligt tegnet her. Det er sandelig tre Perler, de tre Haandtegninger.
• Holbeins eget Portrait.
• Scene af Bondekrigen ved Zeglingen. Flygtigt men godt tegnet og smukt grupperet.
• En Deel Hoveder af Holbeins Skizzebog, hvoriblandt uforlignelig deilige Sager.
• Hans Frescobilleder af Dødningsdandsen, Brudstykker, vare saa slet opstillede ad interim, og i det Hele saa uforstaaelige, at jeg af dem ingen videre Nydelse havde. Men des mere af de øvrige som jeg ret i Ro og Mag hengav mig til.

•65•
Af andre Kunstnere vil jeg her nævne:

• Martin Luther og Catarina v: Bora af Lucas Cranach. To smukke smaa Portraitter. Luther lader her til være i en yngre Alder, end man sædvanligt seer ham fremstillet i.
• Den hellige Margaretha med Lindormen under Foden. En gammel Alterfløi. Hovedet har et kjønt Udtryk og det røde Drapperi er smukt malet.
• Et Mandshoved 1492. Er et ganske deiligt Billed, og tillægges af Nogle Holbein.
• Desuden var der et smukt Hoved i naturlig Størrelse med et kløvet Skjæg, som bar Titians Navn. Det var kjønt, men om det var af Titian tør jeg ingen Mening have om. –

[tilføjet i margin: endnu et Billed af Martin Schön fra Colmar. Kristi Fødsel; men det forstod jeg ikke ret at gaa ind paa, som ogsaa Holbeins Passionshistorie i 8 Feldter var mig besværligt.]

I morgen tidlig Kl 5 gaar jeg vel atter bort til Neufschatel og derfra videre til Genf. –
Jeg havde her saa sikkert •66• ventet Brev fra Hjemmet, men der var intet til mig. Maatte der dog ligge i Genf Efterretninger hjemmefra! Jeg begynder at blive ængstelig for mine Pengesager, da jeg synes, det huler saa stærkt i Guldkatten, og Schweitz skal jo være saa dyrt at reise i. Med Guds Hjælp gaaer det vel.
– Grændsen mellem Frankerig og Schweitz passerede jeg igaar; den var betegnet ved en Pæl med [overstreget: et] to Klapper, een til hver Side; paa den ene stod Frankrig og på den anden Schweitz – det saae moersomt ud.
– Gjæstgivergaarden her er ikke brillant men meget hyggelig. Ind til Gaarden er paa alle Sider aabne Svalegange, hvor Blomster og Træer i Baller ere opstillede. Under en af disse, ligefor mit Vindue, risler Kildevæld ud mellem grønne Planter og falder i mange fine Straaler ned i en Steenkumme. Det hele er net, uden snorret, kjedsommelig Elegance.

5 Sous for at sye et Baand i den nye Hat.

•67•
Lad mig huske, at jeg har lovet at være i Mailand til den 6 July, hvilken Tid jeg her har opgivet som den yderste, da et Brev vilde træffe mig; det er dog rundelig regnet. [tilføjet i margin: husk! Jeg kunde ikke opgive Addresse længer end til Genf 8 Dage fra idag; men saalænge bliver jeg der jo neppe, saa Brevene gaa tabt.]

Kellers Reisekort over Schweitz 4 Franc 10 Sous
Diligencebillet til Neufchatel 14 –

Hvor skal dog Pengene komme fra, naar jeg kun har den tomme Skindbælg tilbage, og de gule, blanke Ærter er alle sprungne! –
Kirken her er smuk udvendig, jeg var ikke inde i den. Paa den ene Side af Hovedindgangen er St Georg anbragt tilhest paa en Pjedestal og Lindormen, som han stinger med en lang Landse, har faaet en lille Console for sin egen Mund. Tilsvarende er en qvindelig Figur i stort Gevandt ogsaa tilhest, men jeg kjender hende ikke. – Der kom en Franskmand til mig, en snurrig Karl, som gav mig en Mængde Douceurer for mit Sprog, jeg kan NB ikke sige 10 Ord i Sammenhæng, og med Hænderne paa Hjertet forsikrede han, at •68• han var uendelig smigret ved mit Bekjendtskab, jeg var i Sandhed den første Danske, han havde havt den Ære at tale med, o s v. Nu, da jeg løb hen paa Posthuset, kom han atter til mig, men da han nok mærkede jeg havde travlt, eller lod saadan, retirede han med et: bon voyage!

6 Batzen for Vadsk
½ Gylden gav jeg Tjenestepigen, for det var saadan en nydelig Pige, hvem den stygge Dialect her dog klædte ret kjønt. Hun var saamæn den venligste ved mig i Basel; hun kunde vel see paa mig, at et venligt Ord var ikke spildt paa mig; den gode Pige, selv var hun forknyt og fortalte mig at hun imorgen gik tilbage til sine Forældre i Bern, da hun her havde det ondt. Hvad mon hun hed? det kunde jeg dog gjerne have spurgt om.
– Hun hed Magdalene; jeg glæder mig til at see flere saa kjønne Schweitzerpiger i deres nationale Dragt, skjønt ogsaa hun er net klædt. – O Gud! hvor forladt forekommer jeg mig at være, siden Rhoterts vendte til- •69• bage til deres Hjem; men tys! det er en Tanke, jeg ikke maa give Rum. Saa gjør jo et venligt Ord, et Blik saa godt. Hvorfor var der intet Brev til mig her? og nu træffer det mig vel slet ikke. Til Rom! der er Landsmænd.

Regning i hotel du Sauvage 7 Fr 50 Kreuz
for Omnibus igaar fra Banegaarden ½ –

Her brugte jeg den Guldpenge, som Mægler Aggersborg havde givet mig. Jeg burde det maaske ikke; men var det skammeligt, da jeg har saa lidt, da at benytte hans Gave paa denne Maade; det var dog et levende Brug af den, hvad nyttede den mig i Pungen til at see paa. Jeg fik for den: 23 Francs ÷ 3 Sous. –
Og saa var jeg da færdig i Basel. Prof Meisner søgte jeg ikke; jeg er underlig sky, en vane, jeg ikke kan komme ud af. Jeg er dog glad ved denne Omflakken; det er et nyt Liv for mig, der ikke tillader Tanken at dvæle ved, hvad der skal glemmes. Men kun engang imellem et venligt Ord, det trænger jeg til.