20. jun. 1842

Birkedal 20 Juny. ved Hjørlunde
Kl. 4 igaarmorges stode vi op og Kl. 5 gave vi os paa Veien over Fredriksdal og Farum, dog uden at see videre end, hvad Veien bød os. Da vi havde passeret Uggeløse kom en Vogn kjørende bagefter. Vi spurgte Folkene om Veien til Hjørlunde og de tilbøde os at kjøre med, da de skulde til Slangerup. Neppe vare vi komne op før en tæt Regn begyndte, saa vi meget snart vare gjennemblødte, og først naaede vi [overstreget: en] Skovløberhuset paa den anden Side Uggeløse Skov; her søgte vi ind i et Skuur, men forsilde, vi vare drivvaade. Vore to Folk kom vi først her ret i Snak med, det var et Par lystige, godmodige Folk, som havde en Art Dannelse idet de havde læst lidt Historie og kunde tale lidt med om vore gamle Sagn. Den ældste, en lille, trind Mand med et muntert Smiil fik vi først paa Glid, saa han fortalte os om Burre Slotsbanke og Kong Valdemars Vei, som gaaer gjennem et en Bondegaard, hvor Manden aldrig om Helligaftenerne kan holde sine Porte lukkede, da Kongen saa jager fra Burre til Gurre. Ogsaa vidste han om Kongens Kjærlighed til Tove, og hvorledes han ikke kunde skille sig ved Liget, fordi det havde en Ring paa Fingeren, der gjorde at Kongen ikke kunde mærke Forraadnelsen, som vor Mand sagde, men, lagde han til, Ringen tog Karlen bort, da han blev kjed af at kjøre om med Liget, og nu lod Kongen det begrave. – I en jevn Regn kom vi hertil, hvor jeg nød en særdeles gjæstfri Modtagelse af Eierinden, en Madam Bryndum. Jeg maatte blive her inat, og nu idag have vi deiligt Veir. Jeg gjorde her Bekjendtskab med Huuslæreren, Anton Jensen, en Søn af Skolelæreren i Veiby; han er ligesom Adjuncten, hans Broder, en meget vakker ung Mand.

Jægerspriis Færgegaard 20 Juny
Imorges gik Jensen med os til Slangerup, hvor vi besaae Kirken, der er ret smuk, stor og anseelig. Vinduerne er kjønne med deres smaae skraae Ruder, blyindfattede, og midt paa hvert er med Farver indbraendt et Vaaben. Jeg tegnede et Par Smaating her og paa Veien dertil et Udkast ved den yndige Havemølle, der ligger ret nydeligt paa Engen. Fra Slangerup gik vi til Frederikssund, hvor vi toge Afsked med Jensen. Vi toge over med Færgen og jeg malede strax en lille Skizze hen|ne| ved Klinten. Nu ved Solnedgang gik vi ud paa Færgebroen, hvor det morede os at see nogle Vogne blive sat over. Her er smukt her ved Fjorden, jeg kunde see op til det kjære Frede- •35• riksværk. De gule Brinker staae saa kjønt allevegne ned mod Vandet, og de to smaa Køl eller Kulholme ned mod Roskilde see ogsaa godt ud; for Enden af Fjorden ligger den gamle Domkirke med sine ziirlige Spiir, ved den hæves Tanken til [overstreget: store historiske] Minder om stolte Bedrifter. Nu er her fredeligt, Maagen og Tærnen, den lette, nysgjærrige Ven, flagre hen over det flade Vand, hvor Sandbunden viser sig, hvor den stakkels Fisk vanskelig kan undgaa den. – Imorgen ville vi gjerne til de 2 store Egetræer i Nørreskov og tillige see Lunden og Julianehøi. – –